• Håndlavede i eget design
  • Naturlige sten
  • Fri fragt

Vilkår og betingelser

www.ninaroende.dk ejes af Nina Rønde Jewelry, CVR-nr. 25283309, Store Kannikestræde 5, 1169 København K. Du kan kontakte Nina Rønde Jewelry på tlf. +45 26 15 11 58 og e-mail: info@ninaroende.dk.

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.ninaroende.dk.

Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.ninaroende.dk.

Bestilling og betaling

Du skal være 18 år og have et gyldigt betalingskort for at handle på www.ninaroende.dk. Er du under 18 år, skal du have din værges accept for at gennemføre købet.

De varer, du ønsker at købe, skal du lægge i indkøbskurven. Priserne er angivet i danske kroner. Oven i prisen skal du evt. tillægge prisen for fragt.

Når du er klar, går du til betaling. Du kan betale med Dankort, Mastercard, Visa og MobilePay. Vi trækker først beløbet fra dit betalingskort, når vi sender varen til dig.

Ordrebekræftelse

Når du bestiller varer, modtager du i første omgang en bekræftelse på, at vi har modtaget din bestilling. Du modtager først en bindende ordrebekræftelse, når vi trækker betalingen fra dit betalingskort.

Annullering

Hvis den bestilte vare ikke er på lager, og det derfor ikke er muligt for os at levere den, annullerer vi din ordre prompte. Vi kan desuden vælge at annullere din ordre, hvis din oplyste adresse ikke eksisterer. Annullerer vi din ordre, fjerner vi straks reservationen på dit betalingskort. I begge tilfælde vil vi med det samme kontakte dig via email.

Levering

Der er gratis fragt i Danmark. I forbindelse med alle former for returnering, betales portoen af kunden. Du modtager varen 2-4 hverdage efter, at du har bestilt den. 18 karat guldsmykker dog efter bestilling med op til 8-10 dages forarbejdnings- og leveringstid.

Levering uden for Danmarks grænser koster DKK 130.

Forud for leveringen af din bestilling vil du modtage din faktura på e-mail.

Levering worldwide

Kontakt os på e-mail: info@ninaroende.dk, hvis du ønsker levering uden for Danmark, og vi vil informere dig om, hvorvidt vi kan imødekomme dit ønske.

Betaling

Det kort, som blev anvendt ved købet, debiteres, når produktet sendes til køberen.

Afbestilling

Hvis du ønsker at afbestille din vare, skal du så hurtigt som muligt forsøge at komme i kontakt med os på tlf: +45 26 15 11 58

14 dages fortrydelsesret

Du har altid ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du modtager varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du skal inden fortrydelsesfristen udløber sende os en mail på adressen info@ninaroende.dk og her informere os om, at du fortryder dit køb.

Herefter sender du varen til Nina Rønde Jewelry, Store Kannikestræde 5, 1169 København K, Denmark, senest 14 dage efter, at du har informeret os om, at du har fortrudt dit køb. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling, og du skal selv betale for returnering af varen.

Når vi modtager varen retur fra dig, kontrollerer vi den og tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din mail om fortrydelse. Vi kan afvente tilbagebetalingen, indtil vi modtager varen fra dig, eller du sender os dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi tilbagebetaler til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved dit køb.

Bemærk, at du hæfter for en evt. forringelse af varens værdi, hvis du har taget varen i brug, eller hvis varen er beskadiget, mens du havde ansvaret for den, eller hvis du har håndteret varen anderledes, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.

Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, fratrækker vi værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track- and trace-nummer.

Reklamation – hvis der er noget galt med varen

Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den, finder købelovens regler anvendelse.

Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at skrive til Nina Rønde Jewelry på info@ninaroende.dk. Husk at oplyse dit ordrenummer og vedlæg meget gerne et billede af manglen.

Du skal så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Hvis reklamationen er berettiget, og manglen ikke kan afhjælpes uden at tilbagesende varen, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

Persondata

Når du handler hos www.ninaroende.dk, skal du oplyse følgende:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer

Vi gemmer dine personoplysninger i henhold til persondataloven.

Vi deler ikke personoplysninger med nogle uden for Nina Rønde Jewelry. Men har du givet tilsagn om, at vi må sende nyhedsbreve til dig, anvender vi dine oplysninger til at målrette indholdet i vores nyhedsbreve.

Du kan altid kontakte os på info@ninaroende.dk for at få indsigt i, hvilke data vi har registreret om dig.

Den dataansvarlige hos www.ninaroende.dk er Nina Rønde Jewelry.

Kortoplysninger

Når du handler hos Nina Rønde Jewelry behandles kortoplysningerne af Pensopay, som er en sikker elektronisk betalingsløsning for Visa og MasterCard/Eurocard. Alle kortoplysninger håndteres i overensstemmelse med kortorganisationernes regler

Updating…
  • Ingen produkter i kurven.
Giv besked, når den er på lager igen. Vi informerer dig, når produktet er på lager igen. Skriv venligst din emailadresse nedenfor.