Selv din mindste bevægelse vil fange betragterens blik, da lyset altid finder en ny vinkel i kreolerne at spille i – om det så er rå strandsten, der glitrer i måneskin, som smykket henfører én til, eller sollys der bryder gennem et vandspejl.
Noget tilsvarende gælder min inspiration: Er det fra flimrende efterårsblade efter en byge eller strukturen i tørret ler, hvor naturen selv har skabt mønsteret helt uden symmetri? Med dette design ved jeg det ikke præcist. Måske både det ene og andet. Uanset har jeg forfulgt det taktile udtryk, der får smykket til at føles fundet snarere end tænkt.
