Øreringene er som et fastfrosset øjeblik fra en stille tidlig sommermorgen, hvor naturen stadig ånder. Den fine tråd snor sig som en klatreplante der søger mod lyset og finder fæste i luften.
Langs stilken hviler tre små blomster, vævet af små, grønne apatit. De minder om de første knopper, der bryder frem i en forårsskovbund.
Nederst fanger den facetterede grønne onyx lyset i sine præcise slibninger som en dugdråbe, der er på vej til at give slip på sit blad.
