Smykkets snoede kæde via to øskner i hver sin side befordrer halskædens vandrette balance.
Vedhængets rustikke overflade får fuglen til at fremstå, som er den vokset ud af metallet og gør den lille skabning levende, uanset hvor man ser den fra.
Den lille topas i fuglens øje understreger en følelse af vågen uskyld. Som om den kigger ud på én med uforfærdet undren. Jeg forestiller mig fuglen baske afsted, hvor øjeblikket fører den, drevet af tillid til, at luften nok skal bære.
For mig vidner halskæden om at lade hjertet flyve frit og bevare troen på det gode og eventyrlige i livet.
