Jeg har præget øreringenes overflade med et mønster, som skal lede tankerne hen på fossiler med aftegninger, der er blevet næsten udvisket efter tusindevis af år på bunden af havet. Dens kontur falder let mod kanterne og flader ud mod midten, hvor smykket indsløjfes ved en fin lyseblå apatit. Netop fordi det lille dråbeformede vedhæng er massivt, følger det dine bevægelser på sin egen diskret afdæmpede vis.