Ørestickeren er designet, så du kan vende den, præcis som du vil.
I centrum af denne ørestikker hviler to hvide topaser som glimtende vand gemt bag snoede grene.
De snoede gyldne linjer, der fletter sig ind i hinanden henfører mig til vilde slyngplanter på en skovbund. Og hver streng er formet, som om et bjerg har presset metallet ud gennem sine klippespalter. Stilen er min hilsen til Art Nouveau, der netop fremhævede de bløde bevægelser og asymmetrien fra naturen som en reaktion på industrialiseringens stramme linjer.
Du kan evt. matche den med øreringen Antonia, så der skabes et umage par men indenfor samme stil.
























