Et af de særlige kendetegn ved Hesnæs strand er de vandskurede skaller, der ligger og blinker til én i aftenlyset. Først efter at jeg havde designet øreringene, forstod jeg, at det måtte være dem, der havde rumsteret i mit baghoved.
Øreringenes overflade er forarbejdet, så der skabes skulpturel dybde. Ved at den øverste cirkel er låst til dit øre, skabes et spil mellem det faste og det flygtige, som foranlediger smykkets dialog med både dit ansigt og dine omgivelser.
Jeg kreerer øreringene i tre variationer i kombinationer med topas, rubin og smaragd.























