Kædens gyldne bølge snor sig om din hals, hvor hvert led minder om vandets hvirvler i evig bevægelse, og som leder de blikke, den møder, mod vedhænget. Her, for enden af den snoede sti, befinder fisken sig – et tavst symbol på havets uudgrundelighed. Den er støbt med forgyldte skæl, der glimter som sollys på en kruset overflade. Dens mund er forbundet til kæden, der udgør navlestrengen til havet – en gylden flod der holder fisken i let bevægelse mod dit bryst. Som øje har den fået en funklende hvid topas.
