Jeg fandt det lille fligede vinblad sidste efterår, umiddelbart efter at den første nattefrost havde gjort de fine tråde synlige. Ønsket var at få øreringene til at ligne noget, der er groet frem snarere end smedet – og gengive fortællingen om årets sidste glød, foreviget i metal der kaster varme over vores ansigter. Det er som om smykket stadig bærer bladets aftryk af vindens susen og regnens prikken. Et stykke forgængelig natur dyppet i flydende solskin og holdt sammen af en fin hvid topas.





















