Halskæden fremstår på den ene side som et klassisk hjerte. Inddrager man den rustikke overflade tilføres udtrykket imidlertid en anden dybde. For skønt hjertet måske er fuldendt i sin form, så fortæller politurens mange små ujævnheder, at her er noget på spil − jævnfør min egen fortolkning af designet: Vi skal huske at bruge vores hjerte, det må gerne arbejde og blive slidt, da det er til glæde og gavn for dem vi holder af. Hjertets midte samles af en fin lyseblå apatit.
