Kreolerne er ud over et smykke i høj grad også en stemning. Det ene øjeblik minder teksturen mig om myriader af forårsknopper, det andet om foreviget havskum. Smykkets lysspil vækker opmærksomhed, diskret og helt naturligt. Enkle – og så slet ikke alligevel, når man går i detaljen. De efterlader spor af et tidehverv, der vidner om, at skønhed sjældent ses i det perfekte, men langt mere i det, der bærer præg af at være blevet rørt ved af vores hænder og hjerter.


































