• Håndlavede i eget design
  • Naturlige sten
  • Fri fragt

Nina Rønde

Design

Nina Røndes design skiller sig ud ved at rumme et rustikt og samtidig et feminint særpræg. Kollektionen er en rejse fra Italien over Byzantinien til Fjernøsten.

Smykkernes navne

Kreationerne er fortrinsvis navngivet efter epokegørende kvindelige kunstnere, hvor flere af dem har virket som inspirationskilde til Ninas design.

Devise

“Et smykke, som du vælger med omhu, er ikke blot en genstand, du pryder dig med. Det skal betragtes som en forlængelse af din personlighed. Et kunstnerisk udtryk, der bliver føjet til din visuelle fortælling, alene ved at du bærer det. Se på hvert af dine yndlingssmykker som fortolkninger af det særlige, der findes i dig. Gennem smykkets metaforiske sprog åbner det en indsigt i, hvem du er som æstetisk væsen.”

Livsvej

Smykkedesign har fyldt Ninas liv så længe, at hun ikke husker, hvornår det startede. Når søstrene badede neden for sommerhuset, samlede hun sten i strandkanten. Det var ikke de farvestrålende pofyr og granit, der optog hende, snarere det naturlige skin i den sorte lava eller spillet i flintens politur. Hun sammensatte stensamlingen på sommerhusets terrasse, på hylder, i vindueskarme, og det var som om, der for hende opstod et nyt visuelt sprog i farverne og formernes samspil. Senere havde indretningen af hendes stuer, anretningen af et hverdagsmåltid eller en gåtur langs skovbrynet ikke blot et rationelt sigte. De daglige foreteelser blev tilgået fra en æstetisk vinkel – som efterhånden blev en måde at anskue verden på – efterhånden afspejlet i musikken hun hørte, poesien i buketter fra grøftekanternes flora eller bykvarterernes stemninger i de lande, hun besøgte.

Nina blev elev på Værkstedet for Smykker og Brugsting ved guldsmed Carsten From. Nu var hun ikke længere i tvivl om, hvilken vej hun skulle følge. Hun søgte mod nye steder, der kunne inspirere og sugede til sig: På Skolen for Billedkunst, hos en portrætfotograf og på et tegnefilmstudie – imens hun sneg sig til at designe smykker i hver en ledig stund. Siden drog hun landet rundt og udstillede sine kollektioner på slotte og markeder. Og alt sammen ledte det til, at hun i dag har genfundet “somrene i strandkanten” i sin smykkeforretning, Nina Rønde Jewelry ved Rundetårn. Her realiserer hun det, hun har drømt om, siden hun var barn: I de fleste af døgnets timer er Nina fordybet i at lægge personlighed i formgivningen af sine organiske smykker, og ind imellem må hun knibe sig selv i armen for, om hun tør tro på, at drømmen virkelig er gået i opfyldelse.

Updating…
  • Ingen produkter i kurven.
Giv besked, når den er på lager igen. Vi informerer dig, når produktet er på lager igen. Skriv venligst din emailadresse nedenfor.